Set og sket samt nyheder fra videnskaben.
Her får du lidt fra de vigtigste overskrifter.

dot
 

Kondi som ung og blodpropper
Forskere på Umeå universitetet i Sverige har lavet en undersøgelse der fremviser en kobling mellem en persons fysiske udholdenhed ved 18-årsalderen og risikoen for hjerteinfarkt, altså en blodprop i hjertet, 30-40 år senere.
Fede mennesker har dog den største risiko uanset god kondi som ung, men som regel er det dem som ved 18-årsalderen har en god kondition som beholder en sund krop senere i livet.

30 eller 60 minutters motion giver samme slutresultat
Er du lige gået i gang med at træne er 30 minutters motion nok og giver et overskud til at du bevæger dig mere. Dyrker du motion 60 minutter, er du tilbøjelig til at slappe af resten af dagen så i sidste ende taber du dig lige meget med 30 minutter eller 60 minutters træning. Dette ændres først efter 2-3 måneders motion og du kan nu både dyrke motion 60 minutter og have overskud.

BMI kan ikke bruges til noget. Brug et målebånd
Folk, som bliver dømt overvægtige af BMI, kan rent faktisk være normalvægtige, hvis man i stedet måler deres livvidde. Det kan f.eks. ske, hvis de har mange muskler, store knogler eller meget vand i kroppen, hvilket BMI ikke tager højde for. Mennesker med æbleform, hvor al fedtet sidder lige på maven, kan godt have en normal BMI, selvom de er i risikogruppen. Så brug et målebånd i stedet.

Hvad koster overvægt for samfundet ?
En normalvægtig kvinde koster vores sundhedssystem ca. 9.000 kroner om året, men for hver centimeter overflødigt fedt omkring livet stiger udgifterne til sundhedsvæsnet med 1,25%. Tilsvarende koster en normalvægtig mand 8.500 kroner om året. For hver centimeter overflødigt fedt øges udgifterne med 2,08%.
Resultatet bygger på omfattende data fra næsten 32.000 danskere og er offentliggjort i tidsskriftet Obesity Facts. Det er selvfølgelig ikke præcise tal men er udregnet procentvis.

Hvad er normal livvidde ?
Kvinder har normal livvidde, hvis de måler mindre end 80 cm om livet.
Mænd har normal livvidde, hvis de måler mindre end 94 cm om livet.

Hvis slankekuren skal hjælpe
Ligegyldigt hvilken kur man kommer på, taber man sig, så længe man spiser færre kalorier. En diætist på sidelinien som kan hjælpe med madsammensætningen er rigtig vigtig men hvis man er motiveret, får opbakning fra baglandet og generelt evner at ændre sin livsstil er det den bedste løsning. Og glem endelig ikke motionen som holder forbrændingen oppe.

Pas på at hjernen ikke snyder dig
Når du sidder foran din computer og arbejder intenst bruger hjernen sukkerstoffer som kan aflæses i blodsukker- og insulin-niveauerne. Der bruges dog kun meget få kalorier. Når du derefter sætter dig til frokostbordet vil din hjerne snyde dig til at spise op til 250 kalorier mere end end hvis du ikke skulle bruge hjernen til opgaver. Jo mere hjernen bliver brugt jo mere prøver den at snyde dig til at spise mere. Arne Astrup har udtalt at det tyder meget kraftigt på, at stillesiddende, mentalt skrivebordsarbejde stimulerer vores sult og trang til at spise. Også selvom at der kun forelægger begrænsede undersøgelser om dette emne.

Sødestof mod sukkersyge, overvægt og forhøjet blodtryk
Undersøgelser af sødestoffet Stevia viser, at midlet kan reducere blodsukkeret med 20 procent, mindske blodtrykket med 12 procent og har en særdeles positiv effekt på blodfedtet - og det vel at mærke helt uden bivirkninger. Midlet er baseret på et naturligt sødestof, steviosid, fra urten Stevia rebaudiana bertoni, som brasilianske indianerstammer har brygget te på igennem de sidste 1.500 år. En stor del af indianerne er født med et defekt gen, der gør, at de udvikler sukkersyge i 30 års alderen. Men fordi indianerne drikker teen flere gange dagligt, kan de holde symptomerne væk. 

Fedme i procenter

Hjerteforeningen skriver at 47 % af den voksne danske befolkning er overvægtig. Af disse er 33 % moderat overvægtige mens 13 %  svært overvægtige. Mænd udgør den største gruppe.

Overvægtige børn er i risikogruppen for sygdomme
Overvægtige børn har større risiko end normalvægtige for at få en hjertekarsygdom når de bliver voksne.  Overvægtige børn har derudover tendens til at få åreforkalkning tidligere end normalvægtige.

Overvægtige børn er det også som voksne
Hvert 5. barn er overvægtig. 70 % af dem, der er overvægtige som unge, bliver det også som voksne. Livsstil og risikofaktorer fra barndommen overføres til voksenlivet.

Rør dig hver dag

Det anbefales at du er fysisk aktiv mindst 60 minutter hver dag. Op mod hvert femte barn rører sig stort set ikke. 

Motion holder dig rask
Det er bedre at være overvægtig og i god form for blodsukkeret og dermed risikoen for at udvikle diabetes og hjertekarsygdom end at være i dårlig kondition og normalvægtig eller undervægtig.

Motion og muskler
Regelmæssig motion er med et at bevare din muskelmasse, og en høj muskelmasse øger stofskiftet.  Normalt er en fjerdedel af vægttabet muskler, mens resten er fedt. Ved at dyrke motion, kan du begrænse tabet af muskler og øge tabet af fedt.

Undgå for meget salt
Et højt saltindtag er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme. Der er Natrium i salt og Natrium binder vandet i kroppen, hvilket også er med til at øge  blodtrykket.  Selv let forhøjet blodtryk kan gøre skade på hjertets muskulatur og blodkarrenes funktion. Bemærk forøvrigt at fedtfattigt pålæg indeholder meget salt.

Stress er usundt for kroppen
Stress påvirker kredsløbet gennem stresshormonerne adrenalin og cortisol (binyrebarkhormon), hvilket blandt andet fører til høj puls og højt blodtryk, øget indhold af forskellige fedtstoffer i blodet, øget aktivering af blodets evne til at koagulere (størkne) og en reduktion i insulinfølsomheden. Stressede mennesker kan ofte have en mere usund levevis i form af rygning, usunde kostvaner, dårlige søvnvaner, større alkoholindtag og mindre fysisk aktivitet, som alt sammen øger risikoen for en hjertekarsygdom.

Alkohol ødelægger din forbrænding
Du skal undlade store mængder alkohol når du vil tabe dig. Din krop prioriterer altid at fjerne alkoholen fra kroppen hurtigst muligt, og fedtforbrændingen bliver sat til side. Dette gør at du lagrer mere fedt på din krop, og at du tager på i vægt. Yderligere indeholder alkoholiske drikke masser af kulhydrater som f.eks. øl, hvilket også bidrager meget til kalorieregnskabet.